Nyhedsbrev januar 2025

Kære Medlem

Wow for en start på 2025. Der er fuld gang i fitness, holdtræning, svømning mv. og det er dejligt at opleve så mange komme i vores Idrætscenter Midtfyn.

Som byens idrætscenter vil vi gerne bakke endnu mere op om fællesskab og aktiviteter, som samler folk, og derfor har vi i den kommende tid flere spændende arrangementer på programmet, som du kan læse om her.

Saml familie, venner eller træningskammerater, og vær med til at skabe endnu mere liv i vores alle sammen center. Vi glæder os til at se dig!

GRATIS børne MGP på storskærm lørdag den 22. februar

Vi inviterer til en festlig aften, hvor alle børn kan opleve børnenes MGP live på storskærm fra kl. 19.00 – 21.00 lørdag den 22. februar.
Der bliver fest på gulvet for børnene, mens forældrene kan slappe af på tribunerne.

Men der er mere… Skal der ekstra MGP-stemning til, så holdes der MGP forfest allerede fra kl. 16.00 med børnebuffet, fri slush ice bar, krea værksted, dans mv., hvor alle børn (og deres forældre) er velkomne. Prisen for forfest er 149,- pr. person.

Billetter til både gratis MGP-fest og forfesten kan bookes her:

https://icmidtfyn.halbooking.dk/newlook/default.asp?f=skiftprefix

Ræs og Formel 1 med Peter Nygaard og Felix

Den 4. marts kl. 19.30 får vi besøg af Peter Nygaard og Felix Smith – to af Danmarks største Formel 1 eksperter. Deres podcast Formel 1 med Peter Nygaard og Felix Smith er hurtigt blevet et must-hear for danske Formel 1 fans, og nu kan du også opleve dem live, når de gæster Idrætscenter Midtfyn!

Peter Nygaard har rundet sit grandprix nummer 700 ved 2024-finalen, og Felix har fulgt sporten siden sin teenagealder. Sammen har de en unik indsigt i sporten og giver et spændende indblik i den kommende Formel 1 sæson 2025.

Du får:

  • De seneste rygter fra F1-paddocken.

  • Røverhistorier fra racerbanerne.

  • Masser af nørdet indsigt, sjove anekdoter og god tid til spørgsmål.

Billetpris: 275 kr. pr. person + mulighed for tilkøb af lækker flæskestegssandwich inkl. en øl eller vand for kr. 80,- (serveres fra kl. 18.00).

Skynd dig at “race” forbi billetbookingen og sikre dig billetter til foredraget her:

https://icmidtfyn.halbooking.dk/newlook/default.asp?f=skiftprefix

Medlemsfest – en festlig aften med tapas og underholdning fredag den 14. marts

Glæd dig også til årets fest for medlemmer af Idrætscenter Midtfyn!

For dem som har lyst begynder vi med lidt træning kl. 16.30 (tjek holdplanen).

Det går løs med fest kl. 18.30, hvor der vil blive serveret lækker tapas fra Osteporten i Årslev og senere er der kaffe, kage og chips.

Bemærk: Øl, vin og vand skal købes i Cafeen, men det er tilladt at have sin egen spiritus med, så man kan lave drinks.

Prisen for deltagelse er 180 kr. pr. pers. Senest tilmeldingsfrist er den 03.03.2025.

Du tilmelder dig festen her:
https://icmidtfyn.halbooking.dk/newlook/proc_vishold.asp?hold=287664&f=skiftprefix


Med venlig hilsen
Idrætscenter Midtfyn

 

På vegne af medarbejdere, bestyrelse og centerchef

Bodil Klindt Danielsen